Alders-opsparing ~ et pensions-produkt

En aldersopsparing er en pensionsordning med specielle fordele.

Jeg har oprettet min aldersopsparing på et pensionsdepot i Nordnet.

 

Fordele:

√ Den kan udbetales på én gang, når man når pensionsalderen.

√ Der er en fast lav afkastskat på 15,3%.

√ Den udbetales skattefrit.

(da der betales skat løbene og der ikke er fradrag for indskuddene)

√ Aldersopsparingen bliver ikke modregnet i folkepensionen og sociale ydelser.

 

Indskuds grænsen varierer fra år til år. I 2025 er indskudsgrænsen 9.400 DKK

Grænsen var 9.100 DKK i 2024 | 8.800 i 2023 | 5.500 DKK i 2022 | 5.400 DKK i 2021 | 5.300 DKK i 2020.

Min plan er at indbetale det maksimale beløb hvert år i starten af januar. På den måde har mine penge de bedste betingelser for at vokse.

Min strategi er udelukkende at investere i akkumulerende ETF’er (udenlandske børshandlede passive indeksfonde med lave årlige omkostninger)

Jeg startede min aldersopsparing midt 2020. Jeg har pt. 56.254DKK stående i markedsværdi (primo 2025). Så jeg er lidt foran min forventede prognose ↓


Jeg har lavet ovenstående beregning med en årlig stigning i afkast på 7% og en skat på 15,3 %. 

Når jeg når pensionsalderen, har jeg således ca. 500.000 DKK, som jeg kan trække ud skattefrit.

I den samme periode har værdien af mine indskud været ca. 234.300 DKK.

Så det er bare om at komme i gang – jo før jo bedre – og jo større renters rente effekt opnår du af dine investeringer.


Sådan kommer du i gang :

  1. Opret et alderspensionsdepot – f.eks. på Nordnet

  2. Indbetal årets gældende max beløb

  3. Udvælg en akkumulerende ETF og invester hele beløbet i den

  4. Beregn hvad du skal opspare pr. md for at have ca. 9.400 DKK til januar

  5. Start en opsparing til det på en separat konto (f.eks. på en alm. bankkonto)

  6. Primo januar: indbetal det gældende max beløb på alderspensionsdepotet

  7. Midt januar bliver skatten automatisk trukket fra depotet

  8. Når skatten er afregnet, så investeres restbeløbet på depotet i en akkumulerende ETF

  9. Forsæt din opsparing med ca. 800 DKK pr. måned

  10. Så - nu er du rigtig godt på vej og du vil være klar til næste års indskud √


Jeg drømmer om at bruge mine penge på fantastiske familierejser med børn og børnebørn “ingen kvaler - farmor betaler”Det kunne også være herligt at forsøde pensionist tilværelsen med spændende rejser rundt i verden for min mand og jeg.

Jeg drømmer om at bruge mine penge på fantastiske familierejser med børn og børnebørn “ingen kvaler - farmor betaler” ☺

Det kunne også være herligt at forsøde pensionist tilværelsen med spændende rejser rundt i verden for min mand og jeg.



Ansvarsfraskrivelse / Disclaimer: Dette blogindlæg på Bruuns Business tager udgangspunkt i mine egne erfaringer og viden. Det har kun til formål at orientere og give inspiration og skal ikke juridisk ses som finansiel eller økonomisk rådgivning. Jeg kender ikke din situation og din økonomi, så jeg kan ikke holdes til ansvar for eventuelle valg du træffer, baseret på hvad du har læst her på min blog. Al investering er forbundet med risiko for tab. Hvad du gør med din økonomi, herunder hvordan du investerer m.v. er altid alene dit eget ansvar. Jeg tager intet ansvar for eventuelle økonomiske tab, du skulle få. Du skal altid lave din egen research, før du træffer økonomiske beslutninger.


Forrige
Forrige

Måneds-opsparing via Nordnet

Næste
Næste

Aktie-sparekonto ~ et lukket skattemiljø