Spar op før du forbruger

Du skal måske til at tænke bagvendt når lønnen rammer din konto…

For nøglen til økonomisk frihed lyder således:

Spar op FØR du forbruger 🗝💸✨

Hvordan gør jeg?

Her er rækkefølgen af mine egne månedlige økonomiske transaktioner:

  1. Løn kommer ind på kontoen

  2. Pensionsopsparing er først fratrukket 

  3. ovf. til budgetkonto (faste udgifter)

  4. ovf. til madkonto (nødvendig udgift)

  5. ovf. til opsparingskonti/sinkning funds

  6. ovf. til investeringskonti

  7. Forbrug resten (kun hvis nødvendigt)

Alle disse overførsler sker automatisk for mig, når først de er sat op og kommet i system.  Jeg har lagt en plan med mine penge på forhånd.

Jeg har nemlig besluttet mig på forhånd hvor meget jeg vil spare op og investere for hver måned.

Jeg får således sparet op først og et evt. forbrug kommer ind på sidste pladsen. Og det kan jo kun lade sig gøre at forbruge noget hvis der er penge til overs.🤓

money

HVor meget skal man spare op?

De super dedikerede folk opsparer/investerer 50-80% af deres løn. F.eks. FIRE-folkene, der drømmer om tidlig pension. Så stor opsparingsrate er dog lidt for ekstrem til vores nuværende situation. Men jeg arbejder på det…

Flere økonomiske rådgivere anbefaler minimum 20% opsparing til fremtiden ud af ens månedlige indkomst. Det anser jeg for et godt pejlemærke. 

Det kommer selvfølgelig an på ens økonomiske situation. Det kan nemlig være bedst at afvikle dyr gæld først. 

Hvis du vil være økonomisk fri, er et væsentligt middel hertil, at sørger for at investere løbende. På den måde arbejder dine penge for dig. Hvis du blot har din opsparing i banken, mister pengene købekraft. De bliver således mindre værd.

Prøv at gennemgå dit forbrug og dine egne faste udgifter og se om der er noget der kan skæres/optimeres. Så du kan få frigivet nogle flere frie midler til opsparinger og investeringer. 

 Når du først går i gang, går der nemlig sport i det 🏃🏻‍♀️💰🌱🏆

Jeg er selv stor fan af løbende øremærket bevidste opsparinger.

Jeg allokerer faste beløb på separate konti.  F.eks. til ferie, jul, fødselsdage, tandlæge, frisør osv. Det kan du læse meget mere om her: sinking funds🤓

Jeg investerer samtidig løbende en del af mine opsparing, det kan du læse mere meget mere om her på bloggen og på min instagram🌱

Lykken er udsigten til Økonomisk frihed - det giver tryghed og skaber muligheder

Lykken er udsigten til Økonomisk frihed - det giver tryghed og skaber muligheder



Ansvarsfraskrivelse / Disclaimer: Dette blogindlæg på Bruuns Business tager udgangspunkt i mine egne erfaringer og viden. Det har kun til formål at orientere og give inspiration og skal ikke juridisk ses som finansiel eller økonomisk rådgivning. Jeg kender ikke din situation og din økonomi, så jeg kan ikke holdes til ansvar for eventuelle valg du træffer, baseret på hvad du har læst her på min blog. Al investering er forbundet med risiko for tab. Hvad du gør med din økonomi, herunder hvordan du investerer m.v. er altid alene dit eget ansvar. Jeg tager intet ansvar for eventuelle økonomiske tab, du skulle få. Du skal altid lave din egen research, før du træffer økonomiske beslutninger.


Forrige
Forrige

Sinking funds

Næste
Næste

Hvilken type indkomst-modtager er du? og hvad er forskellen på A-Skat & B-skat?